Egnssamlingen gæster  Restaurant Nordstjernen i Blokhus med deres foredrag omkring Blokhus historie, hvor de fortæller om alle de sjove, skæve og interessante begivenheder Blokhus har været igennem siden før istiden. 

Blokhus har været igennem en stor udvikling fra skudehandelplads og fiskerleje til Danmarks første ferieby og turisme. Rundt omkring i byen kan man stadig se historie som går langt tilbage, og netop den historie og rejse vil Egnssamlingen tage dig med på, når de dykker ned i Blokhus skønne og sjove historie. 
 
Foredraget varer 2 x 30 minutter med en mindre pause, hvor der vil være mulighed for køb af forfriskninger 
 
Kom med til en spændende aften. Pris kr. 50,-

Forud for foredraget vil det være muligt at tilkøbe Nordstjernens velkendte tapasbuffet.
Tapas Buffet kl. 18.00. Pris kr. 200,-
 
Billetter refunderes ikke.